Vi har den særlige egenskab i logen at vi altid griner meget sammen, I ved; der er sådan en menneskelig kemi og samhørighed der gør at alting bliver sjovt når vi er i selskab med hinanden, ikke forceret eller plat, bare virkelig sjovt. Det var derfor naturligt at foreslå netop disse damer at mødes over en alternativ spiseoplevelse hos de to kokkegutter i kødbyen der kalder deres events 'The Social Act', og det viste sig at være lige i skabet! Desværre var én logesøster forhindret, men det kom en italiensk/finsk madeventstuderende til gode; idet hun fik fornøjelsen af vores muntre selskab, (joeh; der findes skam Italiensk/finske madeventstuderende!!!)
Spiseoplevelsen, der var SÅ meget mere end bare et dejligt måltid mad, var virkelig uovertruffen; her ville det være naturligt at underholde jer med en lang liste over lækre fødevarer vi blev bespist med, men jeg vil blot sige at det hele var super lækkert og en simpel opremsning ville ikke yde lækkerierne retfærdighed, dog bliver jeg aldrig den store tilhænger af dehydreret mad, som åbenbart er det nye sort.
Som designer, med speciale i service og især bestik, havde jeg håbet på at se lidt flere udfordrende måder maden blev serveret på. Der blev hovedsagligt brugt klassisk bestik og service, lidt sjov med takeaway plastic og meget sjov med kaffeservicet. Men tænk; så havde man valgt at benytte en engangs-teske til en af forretterne, kan I høre forargelsen i mit udbrud? Naturligvis ikke forargelse over brugen af engangsbestik, for det er jeg jo stor tilhænger af, men her var der desværre tale om én af den slags der, efter min mening, burde forbydes i fødevareindustrien; bæredygtig eller ej, engangsbestik af træ er bare ikke lækkert at spise af!!!
Kaffeservicet var der gjort meget ud af. En ung mexicansk fyr havde hygget sig med at dreje keramikkopper med rund bund så de ikke kunne stå af sig selv. Ikke et godt design for mig der altid levner en sjat, men en god kilde til at engagere sig i hinandens kaffedrikkeri. Nogle af kopperne var yderligere bundet sammen to og to med snore så korte at man var afhængig af at den der havde koppen i den anden ende af snoren/rummet samarbejdede. Alt i alt skabte kaffedrikkeriet en dejlig masse postyr på tværs af det lille lokale og The Social Act levede i dén grad op til sit navn hele vejen igennem aftenen; det var tydeligt at gæsterne alle var kommet for at få en god oplevelse med ligesindede madglade og åbenhjertige folk og det var så opløftende at opleve at god gourmetmad kan være meget andet end sagte restaurantsamtaler over korrekt dækkede borde med stentøjstallerkener der skal illudere ny nordisk skovbund (no offense keramiske venner, I ved jo jeg elsker jeres arbejde) og mad der er så korrekt anrettet at man ikke er i tvivl om at der er benyttet skydelære.
Jeg gik fra Kødbyen med et helt fuldt kinderæg; En spøjs pakke der mest lignede et kit til indsamling af sædprøver; en bekræftelse på at måltidets rammer er mindst ligeså vigtige som maden og med følelsen af at have fået en ny håndfuld dejlige logevenner.
Kaffeservicet var der gjort meget ud af. En ung mexicansk fyr havde hygget sig med at dreje keramikkopper med rund bund så de ikke kunne stå af sig selv. Ikke et godt design for mig der altid levner en sjat, men en god kilde til at engagere sig i hinandens kaffedrikkeri. Nogle af kopperne var yderligere bundet sammen to og to med snore så korte at man var afhængig af at den der havde koppen i den anden ende af snoren/rummet samarbejdede. Alt i alt skabte kaffedrikkeriet en dejlig masse postyr på tværs af det lille lokale og The Social Act levede i dén grad op til sit navn hele vejen igennem aftenen; det var tydeligt at gæsterne alle var kommet for at få en god oplevelse med ligesindede madglade og åbenhjertige folk og det var så opløftende at opleve at god gourmetmad kan være meget andet end sagte restaurantsamtaler over korrekt dækkede borde med stentøjstallerkener der skal illudere ny nordisk skovbund (no offense keramiske venner, I ved jo jeg elsker jeres arbejde) og mad der er så korrekt anrettet at man ikke er i tvivl om at der er benyttet skydelære.
Jeg gik fra Kødbyen med et helt fuldt kinderæg; En spøjs pakke der mest lignede et kit til indsamling af sædprøver; en bekræftelse på at måltidets rammer er mindst ligeså vigtige som maden og med følelsen af at have fået en ny håndfuld dejlige logevenner.
